1#holdet

Antal tilmeldte: 23/27 Alder: 18-99 Køn: Kvinder Pris: 1.200,00 DKK
13/09/2021 - 25/04/2022 Frederiksbjerg Skole (multisalen) Mandag 18:00-20:00
Instruktør: Anne-Katrine Degn Petersen Kristine Boysen
Beskrivelse

1#holdet er et udtaget 18+ hold for den øvede gymnast, der brænder for gymnastikken og for at lære. Det er et hold hvor der gennem grundgymnastikken og forskellige bevægelsesmønstre vil være fokus på udvikling af den enkelte gymnast. Vi skal træne, nørde, svede og udfordre os selv og hinanden og vi skal sammensætte et opvisningsprogram, der vil bestå af elementer fra gymnastikken- og dansens verden.

Vi skal sammen skabe et godt arbejdsmiljø, hvor det bliver sjovt at udfordre og udvikle sig selv og samtidig dyrke fællesskabet. Hvis du elsker udfordringer og sved på panden, så er dette holdet for dig.

Omkring 5-6 opvisninger

 

Ønsker til stævner:

- Vinterstævne på Viborg Idrætshøjskole

- Dejbjerglund stævne

- Megamix

- Landsstævne

 

Gymnasterne betaler af 2 rater. Betaling til stævner og fester kommer udover.

Kontingent: 1200 kr. betales til ASG.

 

Der oprettes privat holdkonto til betaling af følgende:

Opvisningstøj: 1000 kr.

Fester: Endnu ukendt beløb.

Stævner: Endnu ukendt beløb.


Turister er velkomne på holdet.

 

 

Vi er et trænerteam, der kender hinanden godt. Vi havde også fornøjelsen af 1#Holdet i forrige sæson og har forinden dette haft DGI Sønderjyllands MiniRep i 2 sæsoner.

Anne-Katrine: 

Blandt andet tidligere gymnast på Viborgs Elitehold, Sønderjyllands Rephold, Sydøstjyllands Rephold og Østjyllands mini-rephold. Tidligere gymnastiklærer på Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole.

Kristine: 

Blandt andet tidligere gymnast på Sønderjyllands Rephold, Sydøstjyllands Rephold og Østjyllands Minirep.

1#holdet er en fællesopgave for os og vi brænder for at udvikle den enkelte gymnast og for at skabe et miljø, hvor man tør at udfordre sin komfortzone. For os er det også en vigtig del af træningen at gymnasterne også er med til at udvikle hinanden. Vi brænder for at give alle de fantastiske gymnastikoplevelser, vi selv har haft, videre.

Vi glæder os til endnu et gymnastik-år, nye udfordringer og idéer. Vi glæder os til at se lige netop dig!

 

Pris: 1.200,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Anne-Katrine Degn Petersen

Kristine Boysen