FRIVILLIG INSTRUKTØR

Som frivillig instruktør i ASG kan du enten være instruktør på et gymnastikhold eller på et fitnesshold.

 

GYMNASTIKINSTRUKTØR

Man kan i ASG være gymnastikinstruktør på lige den type hold, man har lyst til. Vi har hold for øvede og letøvede gymnaster, hold med forskellige stilarter fx dans eller klassisk gymnastik og hold for 'ældre' gymnaster fx med en minimums alder på 23+. Fælles for alle hold i ASG er dog, at man som medlem skal være minimum 18 år for at gå på holdet.

Vi har en række forskellige tidspunkter og steder, hvor det er muligt, at træningen finder sted. Sammen med gymnastikudvalget, som er dem, der planlægger gymnastiksæsonen, finder i et tidspunkt og et sted, som passer dig (og dine eventuelle medinstruktører). Sæsonen løber typisk fra slut august/start september til april. Og afsluttes med foreningens egen forårsopvisning.

Alle gymnastikhold har en kontaktperson tilknyttet, som gennem sæsonen bl.a. kan hjælpe med de mere praktiske opgaver, såsom booking af weekendtræninger Og tilmelding til opvisninger.

FFFFFFFFFFFFFCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCFFFFF

Vi er en forening, som vægter fællesskab højt. Derfor forventer vi, at du som gymnastikinstruktør i ASG engagerer dig i foreningen. Det vil bl.a. sige, at du deltager i instruktørmøderne (opstartsmøde i august, instruktørmøde inden ASG Light i november og instruktørmøde/-evaluering inden forårsopvisningen).

Du bestemmer selv om dit hold skal deltage i opvisninger eller om det bare er et træningshold, dog ser vi gerne, at I deltager i ASG Light og i foreningens egen opvisning.

Hvis du har lyst til at høre mere eller har spørgsmål til det at være gymnastikinstruktør i ASG, kan du sende en mail til gymnastik@asg.dk.

 

FITNESSINSTRUKTØR

Som fitnessinstruktør kan du selv ønske, hvilken type hold du ønsker at træne. I samarbejde med fitnessudvalget findes ud af, hvorvidt holdet er en mulighed samt hvor og hvornår træningen kan foregå.

Vi er åben for lang de fleste træningsformer.

Vi forventer, at du varetager minimum én træning med en varighed mellem 45 minutter og 2 timer pr. træning om ugen. Det vil også være muligt at træne flere hold i ugen, hvis vi har lokationerne/tiderne til det.

Vores sæson over året er opdelt i to semestre: fra ultimo august til ultimo januar og primo februar til ultimo juni. Det er muligt at lave kontrakt på hele året eller et semester ad gangen.

Hvis du har lyst til at høre mere eller har spørgsmål til det at være fitnessinstruktør i ASG, kan du sende en mail til fitness@asg.dk.