Handelsvilkår

Som medlem i Aarhus Studenter Gymnastik & Fitness (ASG) kan man ikke købe medlemskab på vores kontor, men udelukkende via online betaling på vores hjemmeside www.asg.dk

Vi forbeholder os retten til at ændre i programmet uden varsel. Du kan således ikke få refunderet dit medlemskab.

Du kan heller ikke få refunderet dit medlemskab hvis du bliver skadet, gravid eller ikke længere ønsker at træne i foreningen.
 

Hvis ASG bliver nødsaget til at lukke ned for vores aktiviteter grundet COVID-19 vil der ved nedlukning på op til to måneder (62 dage) ikke blive tale om kompensation.

Hvis en nedlukning grundet COVID-19 varer mere end 2 måneder (62 dage), vil man kunne få kompensation svarende til den procentvise del af kontingentet som svare til tiden for nedlukning efter de 2 første måneder. Refusion vil blive påregnet månedsvis pr. påbegyndt måned efter de første 62 dage. En måneds refusion svarer til 150 kr. for gymnastikmedlemsskaber, og 100 kr. for fitnessmedlemsskaber.

Eventuel kompensation vil blive opgjort og tilbagebetalt ved sæsonafslutning - kompensationen er forudsat at instruktører i nedluknings perioden ikke har tilbudt alternative former for træning fx. online eller udendørs. Hvis man ønsker at benytte sig af kompensationen skal man selv tage kontakt til ASG på asg@asg.dk ved sæsonafslutning. Denne kompensationsordning er gældende for sæson 2020/2021, og træder i kraft fra 1/9 2020. 

 

Produkter

Gymnastik medlemskab 
Et medlemskab i ASG giver dig mulighed for at deltage på det tilmeldte hold. Når du har købt et medlemskab kan du altså frit deltage på det tilmeldte gymnastikhold. Vær opmærksom på, at der findes hold, der kræver udtagelse og som derfor bliver lukkede efter en periode med henblik på at træne frem mod en opvisning. Der er udtagelse til gymnastik opvisningshold hvert år i august/september. 

Fitness medlemskab
Et fitnessmedlemskab indebærer at du træner på et specifikt fitnesshold. 

1 hold koster 450 kr. 2 hold koster 900 kr. og så fremdeles. 

Du kan yderligere tilmelde dig vores events til en medlemspris. 
 

Hvis du har andre spørgsmål til køb af medlemskab kan du skrive til asg@asg.dk. 

 

 

Personlige oplysninger

For at blive medlem i ASG skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:

Navn
Adresse
E-mail adresse
Fødselsdato og -år
Beskæftigelse (studerende/ikke-studerende)
Brugernavn og password

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at gøre dig medlem i ASG. Personoplysningerne registreres hos Århus Studenter Gymnastik (ASG) og opbevares i 5 år fra den dag, du ikke længere er aktivt medlem (5 år pga. krav fra bogføringsloven), hvorefter oplysningerne slettes.

Bestyrelsen i ASG har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Den dataansvarlige er ASG.

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Oplysninger afgivet til www.asg.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
 

Som registreret hos ASG har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven, og disse kan du se ved at logge ind på din medlemsprofil. Som medlem i ASG kan du selv vælge, hvilke nyheder du ønsker at modtage. Dog forbeholder vi os retten til at videregive vigtig og relevant information om foreningen via din registrerede mailadresse.

 

 

Persondatapolitik

På www.asg.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

En cookie er en betegnelse for det forhold, hvor en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (fx. et websted) ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er.

Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website fx. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet. En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra. Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din PC.

Rent teknisk kan ”Cookies” deles op i to typer. Den ene type kaldes ”sessioncookies” ”sessioncookies” er til for at holde styr på, hvad du har lagt i din indkøbskurv, mens du navigerer rundt på hjemmesiden. ”sessioncookies” gemmes ikke på din PC, men forsvinder når du lukker din web-browser.

Der findes en anden type ”Cookie” som kaldes ”permanent Cookie” og den gemmes som en tekstfil på din PC i ca. en måned. En ”permanent Cookie” er med til at vores server kan genkende din PC næste gang du logger ind på vores hjemmeside.
 

Du har altid mulighed for at slette cookies fra din computer. Det kan fx gøres på følgende måde: I Internet Explorer 5.X slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Slet cookies”.