PG

Antal tilmeldte: 21/26 Alder: 18-99 Køn: Kvinder Pris: 1.200,00 DKK
16/09/2021 - 28/04/2022 Frederiksbjerg Skole (multisalen) Torsdag 18:00-20:00
Instruktør: Emilie Hensen Tilde Vistesen Sørensen
Beskrivelse

OBS.! Vi har krav om, at du enten har gået eller går nu på rep eller mini rep.

PG er for øvede gymnaster, der brænder for stadig at dygtiggøre og udfordre sig selv. Dette i gode rammer, hvor det sociale miljø er i højsædet.

PG er et kollektivt ledet hold. Vi (Emilie & Tilde) fungerer som tovholdere og vil stå med ansvaret for at hver træning består af et lækkert program. Holdet bygges op, så gymnaster, der har mod samt lyst til at bidrage til træning, opvisning og / eller sociale arrangementer har mulighed for dette. Tanken er, at vi alle, med hver vores styrker, forskellige baggrunde og bevægelsesmønstre, kan lære en masse af hinanden, og at vi på denne måde kan opnå en bred vifte af genrer og udfordringer i træningerne. Der er dog absolut ingen tvang, så ønsker man blot at modtage undervisning i gymnastik, er man stadig meget velkommen :)

Vi fungerer også som overordnede koordinatorer for opvisningsprogrammet. Ligesom med hensyn til træning, er det også muligt at få indflydelse på opvisningen, hvis man har lyst. Derudover vil der komme dygtige gæstegymnaster ind og stå for en serie eller to til holdet. 


PG er et hold for den gymnast, der ønsker at kombinere det sociale med det høje gymnastiske niveau. Vi vil i løbet af sæsonen lave opvisninger rundt omkring - primært i Århus og omegn.


Vi forventer at have +4 opvisninger - med mulighed for Landsstævne i Svendborg.


Ekstra udgifter: Som udgangspunkt er der ingen udgifter udover kontingent. Vi tænker, at vi på holdet skal blive enige om, hvor meget, samt hvilket opvisningstøj vi skal have. Derfor kan der muligvis skulle betales lidt ekstra hertil.

Ekstratræninger: den 9. oktober 10:30-18:00 på Frederiksbjerg Skole.

Turister: Ved plads, er turister velkomne - dog prioriteres helårsgymnaster ved fuldt hold.

Landsstævne: Holdet tager til landsstævne hvis der er stemning for det. 

Instruktør beskrivelser: 

Emilie:

Jeg har førhen været gymnast på DGI Sydøstjyllands Repræsentationshold samt Vejstrup efterskoles gamle elevhold, Lilleholdet. Derudover har jeg undervist på forskellige efterskoler samt landsdelshold. Jeg elsker at lave gymnastik der udfordrer - om det er anderledes bevægelsesmønstre eller fysisk hårde programmer. I en træning vil jeg vægte en kæmpe mængde sved på panden og masser af plads til at grine med andre. Man kan altid lære mere i gymnastikken - og derfor er jeg vild med holdets koncept om at alle kan bidrage til træningen. Jeg er fuldt ud bevidst om, at alle har hver deres styrkesider, hvilket endnu engang øger min glæde for holdets opbygning. Som gymnast er jeg vild med de flydende bevægelser, hvor åndedrættet bruges til at navigere. Derudover har jeg førhen og til stadighed danset en del dancehall samt hiphop. Jeg glæder mig SÅ meget til næste sæson med PG, hvor vi har endnu større mulighed for at udvikle os gymnastisk og som socialt hold. 

Tilde:

Jeg er helt vild med gymnastikken, fordi den rummer ubegrænsede muligheder - man lærer aldrig noget færdigt og derfor kan man blive ved med at arbejde med det. Samtidig er gymnastikken så åben overfor andre genre, at man vedvarende kan arbejde med at udvide sin horisont. Jeg ønsker at skabe et træningsrum, hvor der både er plads til fokuseret nørderi, syrende styrkeroulette (kom og se hvad det er), dygtiggørelse, socialt fællesskab og højt humør. 

Jeg har mine gymnastikrødder i DGI Sydøstjylland, hvor jeg har været gymnast på alt fra 10-14 hold til repholdet samt instruktør på ynglingeholdet. Senest har jeg tilbragt to semestre på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. 

Jeg glæder mig til ALT hvad sæson 21-22’ har at byde på