Xtra

Antal tilmeldte: 10/30 Alder: 18-99 Køn: Kvinder Pris: 1.200,00 DKK
25/08/2022 - 27/04/2023 Frederiksbjerg Skole (multisalen) Torsdag 18:00-20:00 Instruktør: Emilie Møberg Katrine Lundgaard
Beskrivelse

Xtra er for alle gymnaster, erfarne som uerfarne for vi kommer til at tage udgangspunkt i det niveau, du befinder dig på. Holdet tager udgangspunkt i moderne dans med fokus på improvisation og historiefortælling gennem bevægelse samt klassisk rytmisk gymnastik som bl.a. sving, spring over gulv, og generelt at bevæge sig til musik.

 

Til træningerne kommer vi bl.a. til at arbejde med enkle koreografier, hvor der er plads til at udforske forskellige stemninger. Drømmen for opvisningen er at skabe en historie, hvor musik og bevægelse flyder sammen. Udover det, skal vi hoppe, springe, svede og have det sjovt sammen.

 

Til træningerne kommer vi også til at lære hinanden og hinandens bevægelsesmønstre at kende gennem samarbejde og improvisation. Vi skal lære af og inspirere hinanden til at udforske kroppens mange muligheder for bevægelser - både inden- og uden for grundgymnastikkens verden.

 

Som gymnast skal du have lyst til at lave rytmisk gymnastik samt udforske moderne dans - og selvfølgelig også opvise programmet til forårets opvisninger. Vi ønsker et godt sammenhold på holdet, hvor der er plads til grin, fest, kageaftner og andet hygge uden for hallens fire vægge.

 

Forventede antal opvisninger og stævner, evt. hvilke? 

Husk ASG’s egen forårsopvisning

ASG-Light

ASG's forårsopvisning

Pigeaften

DGI's forårsopvisning

Evt. flere, hvis stemningen er for det.

Forventede udgifter ud over kontingent?

Forventet samlet udgift, hvordan udgifterne håndteres (betales af én gang eller løbende) og hvad udgiften skal gå til (fester, opvisninger, tøj, redskaber).

Ingen ekstra udgifter til tøj/redskaber.

Udgifter til fester/opvisninger kommer udover kontingentet, men det vides endnu ikke, hvad beløbet præcist er. 






 

 

Om instruktørerne

Jeg hedder Emilie, jeg er 25 år gammel, og jeg elsker at skabe spændende fortællinger gennem bevægelse til musik. Særligt improvisation har min interesse, og jeg finder det meditativt at arbejde med kroppen og musikken på samme tid. Jeg startede min gymnastik- og dansekarriere i Grand Prix-gymnastikken, men i foråret 2018 startede jeg på Viborg Idrætshøjskole, og her fik jeg øjnene op for dansens verden, specielt moderne dans og improvisation.

Mit navn er Katrine, jeg er 23 år gammel og er lærerstuderende her i Århus. Jeg har altid elsket at gå til gymnastik, og elsker især den klassiske rytmiske gymnastik samt at prøve nye ting af.  Jeg har gået til gymnastik siden jeg var 2 år, og i 2019 tog jeg et år på gymnastikhøjskolen i Ollerup. Jeg glæder mig til at hoppe, danse, fjolle og hygge til hver træning!

 

Pris: 1.200,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Emilie Møberg

Katrine Lundgaard