ASG Open Gym (springhold)

Antal tilmeldte: 5/40 Alder: 18-99 Pris: 800,00 DKK
13/11/2022 - 31/05/2023 Træningstider: Mandag - Instruktør: Christian Leon Jorsal Noah Harry Kjeldgård Nielsen
Beskrivelse

OBS HOLDET TRÆNER CA. HVER ANDEN SØNDAG I TIDSRUMMET 16:00-18:00 (Se events for eksakte datoer). 

Har du lyst til at prøve kræfter med springgymnastik og har du en travl hverdag? Så er Open Gym noget for dig! Holdet er for både nybegyndere såvel som erfarne gymnaster. Vi springer så meget som muligt, men vi har fokus på den gode teknik. Der mulighed for at tilmelde sig til én træning af gangen, så hvis du har for travlt kan du altid springe en træning over.

Holdet arbejder med ren spring. En typisk træning vil bestå af en halv times opvarmning efterfulgt af diverse teknik-stationer og afslutning med fuld spring. Teknik-stationerne bliver nogle som enten kan bruges af alle, eller nogen som kan varieres i niveau, sådan så der er plads til alle niveauer. 

For nybegyndere er ambitionen at de i begyndelsen skal have gode oplevelser med springgymnastikken. Over sæsonen er målet at på indlært grundlæggende bevægelsesmønstre. For de mere erfarne bliver open gym et sted hvor man kan komme og arbejde med det spring man var lige ved at nå i løbet af ugen. 

Vi forventer ikke noget niveau fra gymnasterne. Alle er velkommen så længe man har lyst til at springe. 

Da man har mulighed for at tilmelde sig fra gang til gang, så forventer vi ikke at man kommer hver gang, selvom vi dog håber på det. Holdet er også tænkt som et tilbud til dem som har en meget travl hverdag.

Vi laver en god opvarmning, men vi har ikke fokus på styrketræning.

 

OBS: du får ikke -50% på dette hold, selvom du er tilmeldt et andet hold i foreningen. 

 

INSTRUKTØRERNE

Noah:

Det fedeste man oplever som instruktør, det er at se en gymnast overvinde sig selv når gymnasten laver et nyt spring. Det at være instruktør har også gjort mig selv til en bedre gymnast, da jeg fået et bedre indblik i teknik og opbygning af nye spring. 

Som junior har jeg gået på rigtig mange forskellige hold samtidig i midt- og Sydfyn. Jeg har lavet TeamGym i Svendborg og på Vejstrup Efterskole. Sidenhen har jeg ikke sprunget før jeg startede igen i 2022.

Som springer glæder jeg mig rigtig meget til at arbejde med nye spring. Det kan kun gå for langsomt. Som instruktør glæder jeg mig til at være med til at skabe en masse gode oplevelser for alle dem som også gerne vil springe.

Christian:

Det jeg glæder mig mest til er at få en masse gode oplevelse med en hel masse nye interesseret i sporten og give dem lysten til prøve det mere end bare en gang hver anden uge. 

Som barn og junior har jeg gået til gymnastik på Sydfyn hvor jeg har gået på opvisningshold og er nu startet op igen her i 2022.

Jeg glæder mig rigtig meget som springer  til at arbejde med en masse nye menneske som vil prøve kræfter med noget nyt eller dem som gerne vil have lidt mere spring ind i hverdagen. Som instruktør glæder jeg mig til at se en masse glade mennesker som for gode oplevelse med gymnastik. 

 

Pris: 800,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Christian Leon Jorsal

Noah Harry Kjeldgård Nielsen