Torsdagsspring er et trænings- og hyggehold. Derfor mødes vi hver torsdag til social hygge og gymnastisk udvikling efter egne mål. Trænerteamet sætter ikke dine personlige mål, men vil facilitere den bedste træning med skiftende fokus området fra bane til trampolinspring.
Alle nye som erfarne gymnaster er velkommen på holdet, kravet er at du skal give dig 100% i de 2 timer, 20% til opvarmning, 20% til stationstræning, 30% til galla omgangen & 30% til wellness.
Torsdagsspring har kun to opvisninger, som alle gymnaster skal deltage i. ASG Light som er en mini opvisning i november og ASG’s egen opvisning i april måned.
Torsdagsspring køber ikke opvisningstøj, vi har en lang tradition for genbrug og gerne jo ældre og grimmere dragten er jo bedre.
Trænerteamet opfordrer til sociale aktiviteter udenfor hallen, men dette er på frivillig basis og på opfordring af et nedsat socialt udvalg.
Ekstra træning
Nej, måske… Det ser vi til.
Hvis der er opbakning til det, vil en over-evne træning i et 'rigtigt springcenter' måske være ret fedt
Er turister velkommen på holdet?
Som udgangspunkt ikke. Vi ser helst, at alle gymnaster er med og aktive hele sæsonen.
Måske plads til turister efter et par måneder?
Instruktør CV/Beskrivelse
Mathias H. Jørgensen.
Tredje sæson som træner for Torsdagsspring.
Noah H. K. Nielsen
Første sæson på Torsdagsspring. Var træner for Open Gym sidste år. Har tidligere trænet mini- og juniorgymnaster i TeamGym.